Easter break

Fransk Blommetærte

Skal du holde påskefrokost med familien eller have veninderne over til en kop kaffe en af dagene i påsken? Så har jeg opskriften på den mest lækre franske blommetærte, som bare er perfekt til kaffen! Jeg har efterhånden lavet denne tærte et par gange og den har været et kæmpe hit hver gang.

Hvis du ikke er så meget til blommer, kan du også tilberede den med andre frugter som brombær, pærer eller æbler. Opskriften nedenunder er beregnet til 8 personer.

Det skal du bruge:

Bund:

  • 175 g blødt smør
  • 175 g hvedemel
  • 120 g rørsukker
  • Kornene fra 1/2 vaniljestang
  • 1,5 dl havregryn

Fyld:

  • 3 æg
  • 2,5 dl cremefraiche (Helst 18%)
  • 100 g marcipan (skæres i tern)

Udover:

  • 6-8 blommer
  • 10 g smør
  • 2 spsk. sukker

Pynt:

  • 50 g hakkede mandler

Sådan gør du:

  1. Først skal du blande sukker, hvedemel, sukker, vaniljekorn og havregryn sammen til en del. Her kan du sagtens bruge fingrene.
  2. Derefter trykker du dejen ud i en tærteform, som du har smurt med evt. smør.
  3. Pisk fyldet sammen – æggene og cremefraichen. Tilsæt fyldet i den ubagte bund og fordel marcipanternene rundt i fyldet.
  4. Flæk blommerne i halve dele og fjern stenene. Varm en pande op og smelt smør, sukker og kanel. Steg nu blommerne med skærefladen nedad i 2-3 minutter.
  5. Fordel derefter blommerne på tærten (Vend skærefladen opad for bedste resultat) Husk at hæld lagen fra panden ud over til sidst.
  6. Drys med hakkede mandler og bag tærten i midten af en 175 grader varm ovn i i 30 minutter.

Nydes med en lille portion cremefraiche, græsk yoghurt eller vaniljeis!

Velbekomme ?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Easter break