HUSK MORS DAG

RABARBERTÆRTE OPSKRIFT

Solen står højt på himlen, varmen er kommet og haven farves af spirrende blomster! Ude i mine forældres rabarberbed, står de højeste rabarberblade og svajer i luften. De nærmest råber efter én når man ligger i haven. Derfor har jeg lavet den lækreste rabarbertærte! Opskriften er min fars, som jeg har været så heldig at få lov at dele med jer. Opskriften består kun af 5 ingredienser og fremgangsmåden er lige til.

Hvert forår laver han den ene lækre rabarbertærte efter den anden og der findes virkelig ingen bedre rabarbertærte end hans! Jeg har for første gang lavet rabarbertærten på egen hånd og du kan se videoen (Min aller første video!!!) lige HER!

Det skal du bruge:

5-7 stk. store rabarber

200 g smør

250 g sukker + lidt ekstra ud over rabarberne

250 g mel

1 pk. marcipan


Fremgangsmåde:

Du kan alternativt se videoen (Se længere nede i indlægget) eller også kan du læse hvordan du gør lige her!

Først skæres rabarberstilkene ud i tern og vendes i lidt sukker i en form. Herefter skærer du marcipan ud i tern og putter dem ned i formen med rabarberne. Derefter tager du en skål med smør, sukker og mel og samler ingredienserne, indtil du har en smuldredej. Afslutningsvis hælder du smuldredejen over rabarberne i formen.

Tærten skal i midten af ovnen (varm ovn på 180 grader) i 30-45 minutter – indtil den er gylden. Tag tærten ud og lad den køle lidt af inden servering. Servér tærten med en portion is eller creme fraiche efter eget ønske!

Velbekomme!


Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

HUSK MORS DAG