Grillede ananas

Pull the Plug

Når man er midt i et kaos af eksamenslæsning, er det vigtigt at huske sig selv på at man ikke må lade sig drukne i bøger. Samtidig er der den irriterende indre stemme, der konstant står klar med løftet pegefinger og straks giver giver én dårlig samvittighed, i det øjeblik man vender øjnene væk fra bøgerne. Af fornuft ved man godt, at man skal udnytte sin læseferie bedst muligt. For nogle er det svært overhovedet at komme igang, mens det for andre er svært at lægge bøgerne fra sig.

Men lige så vigtigt det er at læse op til eksaminerne, lige så vigtigt er det at give sig selv lov til at trække stikket ud. Der er begrænsninger for hvor meget man kan presse sig selv og hvor meget man kan holde til. En skoledag er jo heller ikke kun baseret på intens undervisning og præstationer. Det samme gælder læseferie. Der skal være plads til både fordybelse og pauser.

Hver især har vi forskellige måder hvorpå vi kobler af og lader op til at kunne imødegå fremtidige opgaver. At se en film eller tjekke Instagram og Facebook er for mig ikke altid nok. Min egen foretrukne måde at hive stikket ud på er, at gå en tur i naturen. Det kan enten lyde sært eller bekendt. Men at se naturen for sig og smelte ind i landskabet, er som en slags terapi for sjælen. Det er en god reminder om at vi mennesker, vores stress og jag, er fuldstændig ubetydelig set fra naturens øjne. I et øjeblik er man blot et lille bitte menneske, der går rundt i en natur, der har eksisteret i århundreder. Al stress og frygt for at man ikke præstere som ønsket til sine eksaminer svinder hen for en stund. I stedet bliver man fyldt med sindsro og troen på at alting nok skal gå. Så til sidst er der bare at sige; Tag en dyb indånding, læg bøgerne væk og gå en tur. Jeg kan garantere dig for at det hjælper på al eksamensstressen!

XOXO

Stephanie

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grillede ananas