Goodbye hair!

Cinnamon Buns

Elsker du også bare kanelsnegle? Jeg mener ikke dem fra bageren, som er alt for søde og har en tør skorpe. Men kanelsnegle, svampede og med en sødme så tilpas, at du bare ikke kan nøjes med én.

Min mor har den mest nemmeste opskrift på verdens bedste kanelsnegle. De er et HIT hver gang de laves herhjemme og til mit studentergilde blev alle 70 stk. spist! Opskriften kommer herunder.


Det skal du bruge (ca. 15 stk)

Dej:

2,5 dl lunkent vand

30 g gær

3 tsk sukker

1 æg

1,3 dl smeltet smør

1 tsk salt

400 g hvedemel

Remonce:

100 g smør

2 dl sukker

1 spsk kanel

1 tsk kardemomme



“Sneglene kan laves seperat for sig, men jeg foretrækker én stor bradepande fuld af dem!”


Fremgangsmåde

  1. Opløs gær i lunken vand.
  2. Tilsæt resterende ingredienser.
  3. Ælt dejen indtil den er smidig og klar.
  4. Lad dejen hæve i stuetemperatur med et rent viskestykke henover i 30 minutter.
  5. Rør remoncen sammen.
  6. Rul dejen ud til en stor rektangel.
  7. Smør remoncen udover dejen, dog ikke helt ud til kanten på den ene langside.
  8. Rul dejen til en pølse og skær skiver af 1 cm tykkelse.
  9. Lad sneglene efterhæve i 15 minutter.
  10. Pensl sneglene med et sammenpisket æg.
  11. Bag sneglene i varm ovn på 200 grader i ca 10-15 minutter.




“Så er de færdigbagt!”




“Tilsat glassur og klar til at spise!”

Jeg håber du kan bruge opskriften og vil give dig i kast med at lave dem en dag! Jeg garanterer dig for at de er stærkt vanedannende!

xoxo

Stephanie

   

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Goodbye hair!