GOODIEBOX UNBOXING / AUGUST

A one-way ticket to Sweden, what now!?

I går var CRAZY. Hverken mere eller mindre kan beskrive det.

Vækkeuret ringede kl. 05.45 og efter en stor kop kaffe, var kursen sat mod Kastrup Lufthavn. I bilen sad jeg med mine forældre og lillebror. Selvom jeg sad halvsovende på bagsædet med trætte øjne, kunne jeg mærke nervøsiteten blusse op i takt med vi nærmere os lufthavnen. Dels fordi jeg er lettere skrækslagen for at flyve. (Dagen forinden var et fly fra selvsamme flyselskab, som skulle flyve os til Stockholm, ude for en mindre katastrofe der involverede iltmasker og røg i kabinen!!!!!!!) Ja, det hjalp ikke ligefrem på min flyskræk. Men dels skyldtes nervøsiteten også at jeg vidste at det der skulle ske ikke var helt ordinært.

En uge før afrejsen havde jeg bestilt enkeltbilletter til min far, lillebror og jeg, velvidende om at vi skulle kigge på en ny bil. (Ønsketænkning; købe en ny bil) Hvis alt gik som håbet, ville vi samme dag køre hjem til Danmark, lettede og glade for en vellykket tur. Men der var en masse bekymringer forbundet med turen. Ville bilen leve op til vores forventninger? Ville der være komplikationer under flyveturen? (Haha, ja det var vel min egen og største bekymring) Ville handlen overhovedet gå i hus? Hvis ikke, hvordan skulle vi så sikre os at komme hjem?

Som du kan læse, havde vi ikke en plan B. Synes du det er dumt? Måske, måske ikke. Det kan du få svar på længere nede…

Kl. 10.10 landede vi hurtigt og sikkert i Stockholm Arlanda lufthavn. Der var ikke megen tid til at fejre den vellykkede flyvetur, for nu var det sandhedens time – vi skulle se på bilen.

Dem der kender os som familie, ved at vi lever op til de 3 V’er; Villa, Vovse, Volvo. Med andre ord er vi kæmpe Volvo entusiaster. Det betyder også at dette ikke bare var en tilfældig bil, som vi var taget langvejs fra for at se. Så tossede er vi dog ikke! Efter et års søgen, fandt min far frem til den bil vi længe har snakket om herhjemme. En Volvo V70 3.2 i champagnefarve med beige læderindtræk og interiør. Drømmebilen var nu til salg i Stockholm og vi vidste at det var en chance som vi bare MÅTTE tage. Koste hvad det vil.

Blot 2 timer efter vi landede i lufthavnen var papirerne underskrevet. Kl 12.00 var betalingen gennemført og vi var øjeblikkeligt en Volvo rigere. Nu kunne vi drage sydover mod Danmark og nyde vores første (Ja, vi prøvekørte den ikke – skørt? Måske) køretur, som i øvrigt lød på næsten 700 km. Efter 100 km overtog jeg styringen og sikken fornøjelse det var.

Køreturen gik som en leg på de svenske motor- og landeveje. Vi oplevede alverdens vejr – både regn, sol og tåge. Den svenske natur er så flot og anderledes end den danske – så frodig og klipperig. Det skal da også nævnes at jeg, inden vi tog afsted til Sverige, krydsede fingre for at se en levende elg. Pludselig midt i vores fascination af den svenske natur, stod der foran et hus, blot 5 meter fra landevejen, en KÆMPE ELG! Spørg mig lige om jeg fik et chok!

(Nyttig elge viden: En elg kan blive over 2 meter over skulderen og vejer mellem 500-700 kg.!!!!) Sikke et kæmpe dyr – ja, jeg er stadig ret oppe at køre over det!

Det var måske ikke så dumt endda ikke at have en plan B? Udover at vi i dag er én Volvo rigere (En udvidet version af de 3 V’er – Villa, Vovse (x2), Volvo (x3)) Så er vi også endnu en oplevelse rigere. Vores tur i går var ud over alle forventninger og er en tur som vi aldrig vil glemme.

Jeg håber du synes det var interessant at læse et anderledes og mere personligt indlæg. Tak for at du læste med. Hav en skøn weekend ?

xoxo

Stephanie

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

GOODIEBOX UNBOXING / AUGUST