A Bit of France + My Weekend Plans

My Favorite Instagram Accounts

Heey piger!

Dagens indlæg handler om noget andet end tøj og caféer. Nemlig om Instagram. Jeg kan ikke komme uden om at jeg er en sucker for Instagram! Hver morgen når jeg vågner tjekker jeg Instagram. Når jeg sidder i toget på vej til og fra forelæsninger tjekker jeg Instagram. Når jeg vågner midt om natten og ikke kan sove, så tjekker jeg Instagram. Basically tjekker jeg Instagram 500 gange om dagen og jeg bruger det mere end alle andre sociale medier tilsammen. Det lyder måske en smule nørdet, men nej jeg skammer mig ikke. For jeg ved jeg ikke er den eneste der er storforbruger af denne super fede platform. Ikke sandt?

Igennem min tid på Instagram har jeg fået mig et par favoritter, som jeg tænkte at dele med jer i dag. Måske er der nogle profiler du ikke kender til? Jeg har nedenfor samlet en række forskellige profiler som, synes jeg selv, gør Instagram til et super inspirerende sted at være.

Jeg må erkende at min absolut yndlings Instagram profil er @JosefineHJ! (Instagram: josefinehj) Hendes feed er så inspirerende og alt hvad hun poster er nær perfektion. Jeg lyver ikke når jeg siger at hun kan tage billede af en kedelig leverpostejmad og den alligevel vil ligne en million. Ikke nok med det, er hendes stil og dybe billedetekster to-die-for. Hvis du ikke allerede følger hende, skulle du tage at gøre det!

En af mine andre favoritter er @Blogbysandra (Instagram: sandrawiller). Hun poster de mest girly og fine billeder på sin Instagram og så er hun fantastisk og underholdende i sine Youtube videoer!

En tredje Instagram profil er skopljak fra Sverige. Hun rejser hele verden rundt og får dig til at dagdrømme om de mest eksotiske steder med hendes fantastiske billeder!

Okay, wow wow wow! Denne her lækkerbisken skal du simpelthen bare følge (erik.forsgren) Hvis du er en sucker for brunt hår og blå øjne så er det bare med at tjekke ham ud.

Sidst men ikke mindst: Jeg ELSKER johannaeolsson og hendes stil! Hvis bare alt hendes tøj automatisk ville havne i min garderobe for hvert post jeg liker – så ville jeg være ovenud lykkelig!

Det var lidt om mine favorit profiler på Instagram. Jeg håber at du har fået lidt inspiration til hvem du kan følge derinde. Fortæl endelig om dine favoritter!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

A Bit of France + My Weekend Plans