See Through Darlings + NEWS

DROPPET UD AF STUDIET

Hvis bare det havde været så let at træffe beslutningen, som Cookie Lyon får det til at lyde. Men virkeligheden er ikke altid så sort og hvid, selvom vi nogle gange ønsker det.

Spoler vi tiden bare et år tilbage, gav jeg den alt jeg havde for at sikre mig topkarakterer i gymnasiet. Jeg gik på HHX og elskede fagene Afsætningsøkonomi og Virksomhedsøkonomi. Drømmen var at blive optaget på CBS. Dette blev da også en realitet, da jeg i sommers blev optaget på den splinternye linje, HA Europæisk Business. Kombinationen af topkarakterer og interesse for business gjorde, at det lå lige til højrebenet for mig, at jeg skulle læse videre på CBS. Min familie og veninder var så stolte af mig og det var en fed følelse, at jeg nu skulle igang med dét jeg havde knoklet så meget for. Jeg havde høje forventninger til studiet og alt det indebar. Men det viste sig hurtigt at være anderledes end jeg turde håbe.

Jeg er ikke demotiveret af natur – tværtimod er jeg meget engageret i det jeg laver. I gymnasiet hændte det, at jeg næsten havde færdiggjort en eksamensopgave i International Økonomi, for at den så blev slettet. Grunden var at ingen andre end jeg var gået i gang, idet de følte sig pressede med afleveringer. Jeg har altid læst mine lektier, deltaget aktivt i timerne og haft en fraværsprocent nær 0. Jeg elsker at lære nye ting og det er en fed rus når tingene giver mening og går op i en højere enhed. Men sådan havde jeg det ikke med fagene på studiet.

Da jeg begyndte på studiet fik jeg hurtigt en følelse af at der var noget galt. Jeg fik tit et jag af, at det ikke var det helt rigtige for mig. Men samtidig hørte jeg folk snakke om, at dét at starte på universitet er svære end som så. Jeg havde jo også drømt om at komme ind på linjen og nu var jeg så heldig at være optaget. Samtidig var det også flovt at skulle indrømme overfor folk, at jeg nok havde valgt det forkerte. Både folk omkring mig og jeg selv havde jo den idé, at CBS var det rigtige for mig – jeg havde jo gennemsnittet til det. Jeg oplevede også at folk spurgte hvorfor jeg ikke havde valgt en anden linje, når nu mit snit var højt nok. Men nu var jeg kommet ind på linjen, som jeg synes lød lige som noget for mig. Derfor gav jeg det en chance igen og igen og håbede at det nok skulle blive bedre. I så fald ville jeg give det en chance frem til jul. Men som tiden gik, blev jeg mere og mere demotiveret. Jeg mistede motivationen til at forberede mig til forelæsningerne og istedet for at læse mellem forelæsningerne fandt jeg på andre alternativer. Når jeg så endelig dukkede op, ville jeg egentlig hellere være et andet sted.

Livet er for kort til at lave noget, som man ikke er glad for at stå op til om morgen. Jeg havde hverken lysten eller motivationen til at stå op om morgen og tage til forelæsninger. Det ligner bestemt ikke mig at gøre noget halvhjertet og derfor har jeg taget beslutningen om at droppe ud af studiet. Selvom det kan være svært, prøver jeg at lade være med at se det som et nederlag. Men i stedet se det som at jeg er blevet klogere på mig selv og er en erfaring rigere end før.

16 kommentarer

  • Tusinde tak for de fine og rigtige ord, Simone. Det varmer ✨

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tusinde tak for de fine og rigtige ord, Simone. Det varmer ✨

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tusind tak Simone, det sætter jeg pris på! Dejligt at vide jeg ikke er alene med følelsen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tusind tak Simone, det sætter jeg pris på! Dejligt at vide jeg ikke er alene med følelsen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder som en rigtig god beslutning for dig. Nogle gange må man bare bide i det sure æble, og gå en anden vej end man egentlig havde planlagt. Jeg er dog sikker på, at der nok skal gemme sig nogle nye spændende ting for dig om hjørnet og ønsker dig alt held og lykke fremover. Kh. http://simonewelle.dk

  • Simone

    Tak for dette velskrevet indlæg! Jeg har ikke før læst din blog men læste dette indlæg ved et tilfælde. Det er snart 4 år siden at jeg droppede ud af CBS på samme grundlag som dig, så jeg ved virkelig hvad du går igennem. Det er bare så svært for andre at forstå og sætte sig ind i – det oplevede jeg ihvertfald. Held og lykke fremover!

  • Mange tak, Emilie. Det værdsætter jeg virkelig ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mange tak, Emilie. Det værdsætter jeg virkelig ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tusind tak, Oliver! Jeg håber i den grad jeg har den følelse når jeg tænker tilbage om nogle år. Min mavefornemmelse siger ihvertfald at det er det rigtige for mig lige nu. ✨

  • Det lyder som en god beslutning. Heldigvis er det helt normalt, at skifte retning. Hellere det end at fortryde, at du gjorde det færdigt. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder som en god beslutning. Heldigvis er det helt normalt, at skifte retning. Hellere det end at fortryde, at du gjorde det færdigt. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stor beslutning Fru Juncher

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stor beslutning Fru Juncher

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Næste indlæg

See Through Darlings + NEWS