DROPPET UD AF STUDIET

Overwhelming Monday Morning

Godmorgen skønneste jer,

Jeg er så taknemmelig og overvældet over jeres respons på gårdagens indlæg. (Læs HER)

For at være ærlig, var jeg ekstrem nervøs for at poste det. Jeg var begyndt at skrive indlægget for allerede 1,5 uges tid siden og jeg har redigeret, omskrevet og slettet i teksten hundredevis af gange. Simpelt af den grund, at jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle fortælle det. Egentlig er det jo en individuel beslutning, baseret på hvad jeg selv føler og hvad jeg vil. Men samtidig er det svært ikke, at lade sig påvirke af udefrakommende forhold. Jeg var meget nervøs da jeg offentliggjorde indlægget, som i øvrigt blev en ret spontan idé. Jeg havde planlagt først at dele indlægget i næste weekend, da jeg ikke følte mig klar til at offentliggøre det. Jeg følte ikke at tiden var den rette. Men vil den rette tid overhovedet komme? Det tror jeg egentlig ikke. Derfor sprang jeg ud i at dele det allerede igår, selvom mit hjerte hamrede for fulde drøn.

En del af mig var bange for, hvad folk ikke ville tænke om min beslutning. Hvad mine følgere ikke ville tænke, mine medstuderende, venner, familie og bekendte. Men den frygt jeg havde for hvad andre ville synes om mit valg, har vist sig at være ligegyldig. I har været mega søde og forstående. Selvom min mavefornemmelse siger, at det er den rigtige beslutning, bekræfter jeres støtte og omsorg, at jeg har gjort hvad der er det rigtige for netop mig. Det skal I have tusinde tak for. Det betyder så utrolig meget for mig at I tager jer tid til at fortælle mig jeres tanker, erfaringer og forståelse. Jeg håber virkelig I er klar over hvor meget jeg værdsætter jer alle og enhver!

Det var lidt kærlighed på en ellers kold og blæsende mandag formiddag. Hav en rigtig skøn dag <3

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

DROPPET UD AF STUDIET