Hvorfor så stille?

Marts Favoritter

Hey loves!

Jeg håber I har haft en skøn påskeferie og nyder det dejlige vejr i dag. Jeg kan informerer jer om, at min far har fødselsdag, så det er grunden til det forårsagtige vejr! Spøg til side.. Jeg vil i dag kaste mig ud i en serie, som jeg ikke har gjort mig i førhen. Nemlig en samling af mine favoritter fra forrige måned. Jeg har selv set mange videoer, hvor andre fortæller om deres favoritter gennem en forgående måned og jeg synes det er så hyggeligt og inspirerende at se hvad andre har som deres favoritter. Det kan være indenfor alverdens ting som tøj, bøger, accessories, life hacks og mad. Derfor, vil jeg i dag lave mit allerførste indlæg om selvsamme ting; Mine Marts favoritter.

SKO

glyp1

Skoene er modtaget som gave og kan købes i Sportsmaster i Illum.

Indledningsvis vil jeg starte ud med hvad der muligvis nok er min største favorit. Nemlig disse sneakers fra Nike. Jeg har aldrig været en sneakers pige og jeg kan sagtens indrømme at jeg ikke var fyr og flamme over skoene med det samme. Jeg elsker støvler og kan slet ikke få nok af støvler. Jeg går sågar med støvler om sommeren! Men jeg må erkende at jeg er gået hen og blevet ret vild med disse Nike sneakers. Det er som at gå på en sky også føler jeg mig slet ikke så klodset omkring mine fødder, som jeg ellers gør i sneakers.

 TØJ OG ACCESSORIES

538df832-b287-4bfb-a651-9a3426b4262a

Den er set før og den er set rigtig, rigtig mange gange. Men den hjælper på en dårlig hårdag og gør altså bare noget godt ved ens outfit. Det er den famøse bloggerhat. Min version er købt hos Gina Tricot.

5cef8484-c61d-453d-80ef-386a6ce37013

*Jakke og solbriller er modtaget som gave.

En anden favorit som også er blevet vist på min Instagram et par gange (eller mange) er denne denim jakke med perler. Den kan købes hos MbySundahl. Derudover er jeg smask forelsket i disse solbriller fra dinebriller, som helt klart forbliver en favorit de næste mange, forhåbentlige varme og solskinsrige måneder!

 BEAUTY

face-oil_large

Denne face oil fik jeg i en goodiebag fra Happy Catwalk arrangementet (Læs mere om det HER) Den gør virkelig underværker og har hjulpet min hud her på det seneste. Jeg døjer med tørre områder hist og her i ansigtet og det hjælper denne ansigtsolie virkelig meget på. Jeg bruger den morgen og aften for at opnå bedst resultat. Den kan købes hos Rønsbøl HER.

BØGER

Måske var I ikke klar over det, men jeg elsker at læse en god bog. I sidste måned kastede jeg mig ud i en anderledes genre end jeg ellers har læst. Jeg tog på det lokale bibliotek og lånte #GIRLBOSS af Sophia Amoruso. En inspirerende selvbiografi om at være en vaskeægte girlboss. At starte med ingenting, være ligeglad med hvad andre siger, lære af sine fejl og ende som en succesfuld businesswoman. En yderst underholdende og inspirerende bog! Som om det ikke var nok at jeg havde kastet mig ud i en ny genre og faktisk var ret begejstret, vandt jeg en giveaway hos Sandra Willer, som forøvrigt var hende der havde givet mig inspiration til at læse denne genre. Præmien var bøgerne, GIRL CODE af Cara Alwill Leyba samt How to be an overnight succes af Maria Hatzistefanis. To bøger som jeg glæder mig til at læse!

Det var en samling af mine favoritter fra marts måned. Lad mig endelig vide hvad I synes om dette tiltag og om I vil læse mere af det fremover!

Hav en rigtig god onsdag!

Love,

Stephanie

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Hvorfor så stille?