Helt ærligt: SoMe, frustationer og en ny beslutning

Milano Guide: Do’s and don’ts

Skal du til Milano i sommerferien eller er du allerede igang med at planlægge din get-away til efteråret? Er svaret ja, så læs med i dette indlæg hvor jeg fortæller om do’s and don’ts i den italienske storby.

Det er nemlig lidt over to uger siden jeg kom hjem fra Milano og selvom jeg lå syg med feber og forkølelse (Længe leve aircondition i lufthavnen) en hel uge efter jeg kom hjem, så var det en fantastisk tur. Det hele gik som planlagt og selvom skæbnen udfordrede os et par gange med vejret og transport, så lykkedes det alligevel for os.

Jeg var afsted med to veninder, Camilla og Nathja, som begge har en blog. Du kan checke dem ud på Instagram her: Camilla og Nathja. Som du sikkert kan regne ud var det en bloggertur og det vil sige at 70% af tiden gik med at komme frem til de udvalgte locations og skyde billeder. Bare rolig, vi nåede skam også at drikke massevis af Aperol Spritz og gå i byen. Det kan du læse mere om længere nede!

Det italienske svar på Nyhavn

billedeVi boede på New Generation Hostel i Navigli, som er et område i Milano. Her boede vi tæt på kanalerne, hvor vi spiste op til flere gange. Det var kærlighed ved første besøg. Det mindede os om Nyhavn herhjemme, men dernede var der bare færre turister og maden var både billigere og utrolig velsmagende. På den ene side af kanalen lå der restauranter og på den anden side lå der den ene bar efter den anden. Her drak vi drinks en af aftenerne og tog senere i byen i en anden del af Milano. Hvis du er blondine og har været sydpå, har du med garanti oplevet al den opmærksomhed man får på gaden. Vi var tre blondiner afsted og italienerne holdt sig hverken tilbage med at kigge, dytte og råbe efter os. Derfor besluttede vi os at tage på bøsseklub(ber) den aften og hold nu fast hvor var det sjovt! Der blev spillet ægte girl power musik og alle siddepladserne var ledige. Jeg har aldrig været i byen og oplevet så mange folk der bare var PÅ. Det var virkelig en oplevelse.

For at vende tilbage til billedet ovenfor, så er det taget den første dag vi ankom. Ser jeg ikke bare glad ud? Maden i Milano er så lækker og italienerne får topkarakter i kategorien ‘simple but tasty‘. Min kost dernede bestod af croissant til morgenmad og så skiftede det ellers mellem pasta og pizza til henholdsvis frokost og aftensmad. Don’t: Da vi ankom til Milano og besluttede os for at gå ud og spise frokost var kl. omkring 15. Nede i Italien holder mange caféer lukket på det tidspunkt. Do: Så derfor husk at spis en god frokost mellem 12-14 for ikke at gå sukkerkold som vi gjorde! Heldigvis nåede vi lige at sætte os på en restaurant inden køkkenet lukkede.

Seværdigheder i Milano

img_2397Her står jeg foran domkirken i Milano. Wow et syn! Det man ikke kan se er den store menneskemængde der plejer at stå på pladsen foran kirken. Der er ikke tale om Photoshop skills. Billedet er taget kl. 07.00 om morgen. Denne dag var vi oppe kl. 05.30 for at kunne nå at skyde billeder inden menneskerne kom og solen stod op bag kirken.

img_2409Her står jeg i Galleria Vittorio Emanuele – et luksuriøst shoppingcenter lige ved siden af domkirken. Billedet af taget samme morgen som det forrige billede. Der er nemlig lige så mange mennesker herinde som udenfor!

img_2423Som jeg nævnte før, står der altid et hav af mennesker ved domkirken og det gjorde der selvfølgelig også da jeg skulle have et billede med duerne. Don’t: Lad vær med at få taget billede med duerne uden kontanter. Vi havde kun småmønter tilbage og det resulterede i en mindre behagelig situation med ‘duemændene’.

Mad, mad og mere mad

img_2435Der ligger mange fine og hyggelige caféer rundt omkring i Milano. Her sidder jeg på Granaio Caffé e Cucina og får lækker morgenmad. Jeg bestilte en croissant med pistaciecreme og den smagte overdådigt godt!

img_2465Man kan ikke gå rundt i gaderne i Milano uden at spotte folk med disse is. Desværre nåede jeg kun lige at smage isen og måtte smide den ud, fordi isen løb ned af mine fingre! Don’t: Køb ikke is i regnvejr og hvis du ikke vil stå i kø i hundrede år, så vælg en mindre lokal isbutik fremfor f.eks. den som ligger lige ved siden af domkirken.

img_5166Man kan ikke tage til Milano uden at drikke massevis af Aperol Spritz! Do: Besøg tageterrassen i Galleria Vittorio Manuele og nyd en Aperol Spritz med udsigt til domkirken. Don’t: Undgå at komme i myldretiden mellem 15-18. Dette billede er taget kl. 12.00 og med en tømmermændsramt Stephanie bag kameraet.

Cinque Terre

Hop en tur på toget fra Milano Hovedbanegård og 3 timer senere befinder du dig i det rene kyst paradis. Cinque Terre er et område der strækker sig over 12 km langs kysten og består af 5 fiskerbyer. Do: Bestil et tog turpas, så kan man hoppe på et ‘lille’ tog der kører mellem byerne. Der er ihvertfald langt at gå!

img_2480Billedet her er taget foran fiskerbyen Manarola. Går man et stykke længere op ad stien kan man nyde en lækker frokost med en fantastisk udsigt.

img_2531Billedet her er taget ved en af strandene i Monterosso. Vandet var så smukt og hvis ikke det var fordi vi havde et tog vi skulle nå, havde vi stensikkert taget en dukkert.

facetune_29-05-2018-08-05-33Det sidste billede er taget i Vernazza og selvom du måske ikke tror det, så er alle billederne faktisk taget samme dag. Grundet et forsinket tog og for presset tid, nåede vi desværre kun 3 ud af 5 byer. Hvis man gerne vil nå at opleve alle byerne og ikke haste fra by til by, er det muligt at overnatte i en af fiskerbyerne.

Det var alt jeg havde at sige om do’s and dont’s i Milano. Kom endelig med flere råd hvis du brænder inde med noget som er værd at vide!

xoxo

Stephanie

2 kommentarer

  • Fantastisk indlæg og super gode billeder! Elsker Italien og håber selv på at tage dernede igen med kun tøser 😍❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stephanie

      Mange tak søde! Jeg kunne også selv tænke mig at komme tilbage en dag, det er sådan en skøn by <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Helt ærligt: SoMe, frustationer og en ny beslutning