Outfits fra Lefkas

Ugen der gik og tanker om studiestart

Denne uge har officielt været min sidste inden jeg igen kan kalde mig studerende. Som du måske allerede ved droppede jeg ud af mit forrige studie tilbage i januar og har sidenhen haft sabbatår. Hvis dette lyder nyt for dig og du egentlig ikke ved hvad jeg snakker om, så kan du læse meget mere om det i indlægget her: Livets store spørgsmål: Min historie om uddannelse, sabbatår og fremtidsplaner.

Ugen der gik har budt på hyggelige dage med mine søde bloggerpiger. Jeg har drukket en masse kaffe, skudt en masse outfit billeder så jeg er godt lagret med billeder til jer i den kommende uge (Jeg kan fornemme at jeg slet ikke får tid til at skyde billeder i denne uge – læs mere om hvorfor længere nede!)

*Reklame/modtaget som gave* Kan du lide min nye taske? Så giver rabatkoden ‘STEPHANIE15’ dig 15% rabat på crossbody.dk.

Jeg har også været forbi Polhem PR og er blevet forkælet med lækkert tøj og beauty produkter fra Rituals.

 Så blev det fredag! På med the little black dress og strike a pose foran Chanel butikken, hvor alle danske instagrammere har postet billeder fra, haha.

Fredag aften havde jeg en aftale med nogle skønne veninder, @nathjafollin og @theamunch1. Vi startede aftenen ud med vin og pommes på Bistro Central og efterfølgende mødtes vi med søde @anna_wissum, hvor vi tog forbi Dorfs Gastro Bar og blev forkælet med lækre cocktails.

 Her sidder jeg med sødeste Thea og nyder en cocktail på Dorfs Gastro Bar. Thea mødte jeg til CPH FW Happy Catwalk, hvor vi begge skulle gå catwalk. Arrangementet kan du læse mere om HER og HER. Som jeg skrev på mit seneste IG billede (HER) er jeg så taknemmelig for at have mødt så mange søde piger gennem min forholdsvis korte tid som blogger. Dengang jeg startede min blog havde jeg ikke i min vildeste fantasi troet, at min passion for at blogge ville føre til tætte venskaber og uforglemmelige minder som fredag aften. Det er skønt som livet kan overraske én, ikke?

Det er ingen hemmelig at jeg glæder mig til at starte på mit nye studie. Jeg kan ikke vente med at få en normal hverdag igen og at have noget at stå op til. I morgen byder på en ny uge med massere af nye indtryk og nye mennesker, for det er i morgen at introugen for mit vedkommende begynder. Jeg er både spændt og en smule nervøs for at skulle møde så mange nye mennesker. Men som man plejer at sige, så er vi alle jo i samme båd, ikke sandt? Måske skal du også starte på et nyt gymnasium eller et nyt studie? Så kender du garanteret alle de sommerfugle i maven og alle de tanker man har!

Hvis det er tilfældet så vil jeg ønske dig al held og lykke og hvis ikke, så hav en rigtig dejlig søndag!

Knus
Steph

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Outfits fra Lefkas